| Fletteværksted |
 |
 |
 |
|
Fletteværksted på Kologh Naba (Une traduction française et anglaise suivra dans quelques jours) I et forsøg på at intensivere udnyttelsen af de eksisterende værksteder på Kologh Naba besluttede Else Trærup og Eva Seidenfaden ved årsskiftet 2007/2008 at lave et kursus i oktober/november 2008 i forskellige former for flet for alle kvinderne i associationen. En gruppe kurveflettere og kunstnere, der kalder sig ”4flet ” i Danmark bestående af Ane Lyngsggaard, Annette Balle, Hanne Vististen og Eva Seidenfaden satte sig for at udvikle nogle modeller, der dels kunne forene og udnytte de eksisterende faciliteter, dels nogle modeller, der kunne udføres i lokale og tilgængelige materialer. Gruppen har tidligere erfaring i at blande dansk design med african touch i et andet projekt i Burkina Faso: ” Ud med plastikposerne - Ind med indkøbskurvene ( www.baskets.dk) Vores forarbejde hjemme landede på 3 tiltag: En skammel, produceret af snedkerværkstedet, og siden påsat et flettet sæde af gedeskind tilvirket, indfarvet og flettet af kvinderne. En lille kurv af hirsestrå ( et restprodukt fra hirsehøsten) flettet sammen af gedeskindsstrimler og cykelslangegummi. Kurven er tilpasset størrelsen på de sæber, der produceres i sæbeværkstedet. Tanken er, at denne emballage skulle forøge salgsværdien af sæberne. En enkel smukt designet blyantsholder lavet i gedeskind holdt sammen af originale pindsvinepigge, lange jernsøm, hirsestrå eller andet. Vi tilbragte 14 intense og spændende dage på Kologh Naba. Undervisningen foregik om formiddagen, og vi oplevede meget stort fremmøde og interesse for projektet. Alle på Kologh Naba er ivrige for at finde nogle indtægtsgivende aktiviteter, og lærere udefra er altid velkomne. Undervisningstiden blev brugt til at indføre samtlige deltagere i alle faser af produktionen. Endvidere har vi lagt uhyre vægt på præcision og god finish. Skammelstativerne produceres af snedkerne og giver derved dette værksted en indtægt. Det flettede sæde tilvirkes af kvinderne. Gedeskind skæres til ud fra skabelon, og flettes derefter i dertil indfarvede strimler i et mønster.
Hirsekurvene bliver produceret på klemmer, som fastholder fletteriet. Klemmerne produceres på snedkerværkstedet. Skindresterne fra skammelproduktionen bliver indfarvet i forsk. nuancer fra restsuppen fra den store indfarvning. Ved høsttid samles hirsestænglerne sammen og rengøres for blade og stilke. Disse kan opbevares til senere brug.
Kurvene flettes med genbrugs cykelslanger og læderstrimler og tilpasses enten de runde eller de firkantede sæber.
Kvinderne har været hurtige til at lære de forskellige teknikker. Det tredje tiltag endte med at blive udsat på grund af tidsnød. Det har været en intens og erfaringsrig periode. Kvinderne har været meget, meget optaget af produkterne og ivrige for at lære. Som tidligere erfaringer har vist, så er der en elite, der hurtigt forstår at omsætte viden til handling, en midtergruppe, der bestemt er meget motiverede og kan lære at lave produkterne og endelig en mindre gruppe af kvinder, der har svært ved ikke at lave ulykker. Tiden vil vise om det vil være hensigtsmæssigt at dele kvinderne op i selvstændige arbejdshold/ værksteder med hver deres leder, eller at lade disse produkter, som vi har introduceret, indgå som ekstra aktiviteter, når eller hvis efterspørgelsen på de øvrige produkter er lav i de nu eksisterende værksteder. Vi hælder nok mest til at tro på et selvstændigt værksted, hvor deltagerne får en mulighed for at fordybe sig i den enkelte opgave og føle ansvar og finde nytænkning indenfor netop det område. F. eks indenfor indfarvningen af skind. Den første tid blev i høj grad brugt på at få erfaringer med brugen af gedeskind. Hvordan skulle vi indfarve skindene, hvilke ingredienser kan skindene tåle uden at krakelere, hvilke fordele eller ulemper kan der være ved at gennemfarve skindene.
Kvinderne bruger farvepulver købt på det lokale marked, og der har vist sig stor interesse for at udvikle nye farvesammensætninger. Her er etableret en fælles vidensbank, hvor opskifter og erfaringer er skrevet ned til fremtidigt brug. Her vil det nok være en fordel, at de kvinder, der interesserer sig for den proces, holder fast i erfaringerne og får rutine i at kunne genskabe de samme farver. Siden gik overvejelserne på farvekombinationer, hvilke vil publikum værdsætte i DK? Hvordan forenes det danske design bedst med det afrikanske?
Disse spørgsmål må i første omgang besvares af os og siden af kunderne. Det virker ligeledes hensigsmæssigt at sæbeværkstedets medlemmer bliver dem, der har ansvaret for forarbejdningen af hirsekurvene, således at ansvaret for hele produktionene hviler samme sted, og at der føles et fælles ansvar for at gøre produktet så smukt og salgbart som muligt.
Vores erfaringer efter 14 dage viste, at kvalitetskontrol til stadighed er meget, meget vigtigt, det er vigtigt at få lært at få kvalitetsbrillerne på hver gang: Limklatter på skamlerne, upræcis indfarvning af skindene, skæve afklip er nogle af de ting, der skal justeres og efterses ved hver eneste produktion. En opdeling af grupperne vil muliggøre en egenkontrol, og udpegningen af en værkstedsleder vil muliggøre en effektiv evaluering efter hver endt arbejdsproces. At kunne gennemføre dette projekt skyldes dels frivillig indsats og undervisning fra instruktørernes side og støtte til rejse og ophold fra CKU ( Center for Kultur og Udvikling). !0 dages undervisning fordelt på 14 dage plus en dag til kvalitetets kontrol efter yderligere 14 dage har været et passende forløb, hvor der har været plads til eksperimenter, fejltagelser og beslutninger om fremtidige arbejdsgange. Vi tror på produktet. Vi synes, vores projekt er lykkedes overmåde godt, og det viste sig, at vi kunne sælge skamlerne og hirsekurvene allerede fra den første dag, der var færdige produkter!
Kologh Naba november 2008 Annette Balle, Hanne Vistisen, Ane Lyngsgaard og Eva Seidenfaden. |
