|
Foreningen har en have på ca. 2.000m2, og der har været gang I foreningens havebrug lige siden starten i 2003, selv om det ikke var nogen stor success i begyndelsen. Vores første problem var at finde medlemmer der var villige til at deltage, idet folk ikke var særligt interesserede i at arbejde med: jorden er utrolig tør, og det var hårdt arbejde at vande grønsagerne, idet vandet skulle hentes med spand fra brønden, som befinder sig ca. 50 m fra haven. Vi startede med grønsager, men I 2005 plantede vi en hel “plantage” af Sahel æbleri små potter. Træerne blev senere podet med en anden art, i håb om at de ville producere større æbler. Podningen var en success, men desværre blev træerne senere på året angrebet af et lokalt insekt, og vi havde ikke andet valg end at skære dem næsten helt ned. I 2006 kom Ib Ahm Nielsen til Afrika for at installere et solenergisystem, der kunne give strøm til et vandingssystem. Der blev installeret solpaneler på taget, og en motor blev indsat i nærheden af brønden, der nu kan levere op til 9000 liter vand pr. dag og giver vand til de tre bassiner I haven. Havegruppen består for øjeblikket af fire mænd, der for nogen tid siden har startet en planteskole for eksotiske planter såsom palmer. Abdoul er leder af havegruppen. For øjeblikket er han også foreningens generalsekretær. Ligesom de andre medlemmer af havegruppen har Abdoul en baggrund som gartner. Gruppen havde derfor ikke behov for uddannelse, og derfor kunne foreningen få råd til at ansætte Eugène (en skoleelev fra landsbyen) til at vande haven to gange om dagen.
|