Home Projekt Aktiviteter
Foreningens aktiviteter PDF Udskriv Email

Faglig uddannelse og værksteder er foreningens kerneaktiviteter. Det er ved at beherske forskellige færdigheder, at medlemmerne forventes at udvikle sig og at kunne forbedre deres levevilkår.

Foreningen tilbyder for øjeblikket følgende faglige uddannelser og tilsvarende værksteder:

  • Murerarbejde;
  • Snedkerarbejde;
  • Havebrug;
  • Sæbeproduktion;
  • Syning;
  • Vævning;
  • Fletteværksted.

Yderligere har tre kvinder strikket babytøj i det sidste par år, der har været afholdt ”julemandens værksted”, hvor kvinderne har produceret ting til julemarkedet, og i oktober-november 2008 har der været afholdt et flettekursus med gæstelærere fra Danmark: Eva Seidenfaden, Ane Lyngsgaard, Anette Balle og Hanne Vistisen. Man har brugt hirsestængler, gedeskind og andre naturmaterialer, og resultatet er smukke sæbeemballager og skamler. Det er tanken, at fletning med tiden skal indgå som en aktivitet på linje med de andre.


MureruddannelsenMureruddannelsen (bygning uden anvendelse af træ), brugen af solenergi til at drive værktøjet i snedkeriet, og havens vandingssystem promoverer alle miljømæssige og bæredygtige udviklingsaspekter. Bygning uden anvendelse af træ er en videreudvikling af en gammel afrikansk byggeteknik, oprindelig fra mellemøsten, og det er vores agt at bygge videre på og genoplive denne teknik, som ikke alene er miljøvenlig, men også billigere end byggemetoder, der kræver importerede materialer.

afrikanske stoffer
Foreningen prøver så meget som muligt at bevare traditionelle færdigheder og «know-how», så vel som at gøre brug af allerede eksisterende lokale ressourcer. Derfor er lærerne i alle værksteder afrikanere (vævning, syning, snedkerarbejde, murerarbejde). Vi bruger afrikanske stoffer i syværkstedet, og væverne forsøger at genoplive traditionelle vævemønstre og farvesammensætninger i deres produkter. Metalvævene er produceret af en lokal smed.

mother and child
Udover den faglige træning og værkstederne udvikler foreningen andre aktiviteter for at fremme sundhed og den lokale kultur. Det er for nylig lykkedes os at få alle kvindelige medlemmer indskrevet som medlemmer i den nyligt etablerede sygekasse i Saaba. En donation fra foreningens belgiske venner har muliggjort dette. Medlemskabet dækker mødrene og op til 5 af deres børn, og kvinderne er meget glade for ordningen.

Hvert år i en weekend i december organiserer foreningen en kunstudstilling. Vi inviterer to lokale kunstnere til at udstille deres arbejder i foreningens lokaler. En allerede kendt kunstner bliver kontaktet og opfordret til også at invitere en anden og mindre kendt lokal kunstner. Denne aktivitet fremmer lokal kunst og kunstnere, men er også en strålende mulighed for foreningen for at vise sine egne produkter, og den bringer indtægter ved salg af produkter og mad til gæsterne. De fleste gæster er folk fra Ouagadougou (udlændinge såvel som lokale), men udstillingen bliver mere og mere populær blandt landsbybeboerne selv. Som et direkte resultat er et par af de udstillende malere blevet inviteret til at udstille deres kunst Danmark. gennem thorupART.
RestaurantEn lørdag i november sælger foreningen sine produkter på en julemesse på den internationale skole i Ouagadougou.

Yderligere er det muligt for gæster og rejsende at bestille et måltid mad i foreningens restaurant. Udlændinge, der bor I Ouagadougou, kan lide at spise i vores restaurant og bruger denne mulighed. Et par gange om året får foreningen besøg af rejsegrupper fra Danmark eller andre europæiske lande, og foreningen benytter lejligheden til at sælge sine produkter til gæsterne.